Alt om skjoldbruskkirtlen og dens sygdomme

Skjoldbruskkirtlen er en todelt (eller tredelt for ca. 15 % af befolkningen) endokrin kirtel, der påvirker stort set hele kroppen. Dens primære formål er at producere skjoldbruskkirtelhormoner (thyroideahormoner), og de fleste sygdomme og problemer der opstår, skyldes direkte nedsat eller overdreven produktion af disse hormoner.

Sygdomme kan også forstørre skjoldbruskkirtlen, hvilket ikke er farligt i sig selv, men det kan påvirke vejrtrækningen og synkningen af mad, hvis den trykker for hårdt. En forstørret skjoldbruskkirtel kan også være et tegn på, at der er noget galt et andet sted i kroppen.

Hvis du ønsker at teste din skjoldbruskkirtel, kan du læse mere om vores skjoldbruskkirtel-test her, og hvis du ønsker at teste for skjoldbruskkirtelantistoffer, kan du gøre det via denne skjoldbruskkirtel-test.

Skjoldbruskkirtelfunktion

Skjoldbruskkirtlen, der på latin hedder glandula thyroidea, er i virkeligheden bare en kirtel, der producerer hormoner. Den findes lige under strubehovedet i halsen og langs siderne af luftrøret. Kroppens stofskifte er i høj grad afhængig af, at skjoldbruskkirtlen fungerer optimalt, ligesom kalkstofskiftet og reguleringen af kropstemperaturen.

Skjoldbruskkirtlen består af to lapper på hver side af luftrøret. De er forbundet af en vævsbro kaldet en holm, som er en græsk betegnelse for en forbindelse mellem to store landmasser. Det er hypofysen i hjernen, der styrer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner.

Skjoldbruskkirtlen og jod

Jod er vigtigt for en velfungerende skjoldbruskkirtel. Uden jod stiger risikoen for struma (forstørret skjoldbruskkirtel) og andre sygdomme betydeligt. Struma var et så stort problem i Danmark (og er stadig et stort problem i mange lande i dag), at man begyndte at tilsætte jod til almindeligt salt i midten af 1930’erne. Salt med Jod siges at være langt den største årsag til, at antallet af strumatilfælde er faldet enormt i løbet af det 20. århundrede.

Jodmangel kan dog stadig være et reelt problem for nogle mennesker. Især veganere og vegetarer har svært ved at få jod, da det næsten udelukkende findes i animalske produkter. De, der ikke ønsker at spise animalske fødevarer, skal normalt tage jodtilskud.

Hyperthyreose – overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon

Når skjoldbruskkirtlen producerer mere hormon, end kroppen har brug for, opstår der en tilstand, der kaldes Hyperthyreose. Det kan vise sig ved forskellige symptomer og kan skyldes tre forskellige sygdomme.

Ved toksisk adenom er der dannet en knude i skjoldbruskkirtlen, som producerer mere hormon. Der kan også dannes mere end én knude – denne sygdom kaldes nodulær tumor. Den tredje er Graves’ sygdom, hvor immunsystemet er udløst, hvilket fører til overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon.

Når hyperthyreose opstår, påvirker det hele kroppen. Stofskiftet øges, energiforbruget stiger, og næsten alle organer går i ’’overdrive’’. Adrenalinniveauet stiger også, hvilket kan føre til stress og forhøjet blodtryk. Som om det ikke var nok, påvirker det også hjernen. Vi bliver mere irritable, får sværere ved at sove og kan føle os ængstelige og/eller generelt deprimerede.

Hyperthyreose – symptomer og behandling

Hyperthyreose kan vise sig ved flere forskellige symptomer. Symptomerne varierer dog ikke afhængigt af, hvilken af de tre sygdomme du har – uanset hvilken form for hyperthyreose du har, er symptomerne de samme. Undtagelsen er Graves’ sygdom, hvor du ud over andre symptomer også kan opleve svie og irritation i øjnene. Nogle almindelige symptomer på hyperthyreose er:

• Høj hjerterytme og hjertebanken
• Rystende hænder
• Følelse af svaghed i musklerne
• Søvnbesvær og træthed både mentalt og fysisk
• Svedtendens og hedeture
• Vægttab
• Hudproblemer
• Løsere afføring/diarré
• Uregelmæssige toiletbesøg
• Hårtab

Symptomerne øges gradvist, ofte over flere måneder, hvilket kan gøre det svært at opdage. Det er derfor ikke ualmindeligt at vænne sig til symptomerne og betragte dem som normale. Skjoldbruskkirtlen kan normalt ikke “mærkes” med hænderne. Ved hyperthyreose er skjoldbruskkirtlen forstørret, så man kan føle den, samtidig med at man kan mærke, at den trykker mod halsen.

Der er flere måder at behandle hyperthyreose på. Normalt er behandlingen opdelt i to dele: en del for at kurere selve overproduktionen af hormonet og en del for at lindre symptomerne.

Hypothyreose – mangel på skjoldbruskkirtelhormon

Hypothyreose, ikke at forveksle med hyperthyreose, er problemet som opstår når der dannes for lidt skjoldbruskkirtelhormon, hvilket kan give sig udslag i helt andre symptomer. Skjoldbruskkirtlen kan både falde og stige i størrelse ved hypothyreose. Der er flere årsager til, at hormonproduktionen kan være nedsat.

Den mest almindelige årsag til hypothyreose er kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen. Betændelsen opstår, fordi immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen – det er ikke helt klart, hvorfor det sker.

Lægemidler, der indeholder amiodaron, har i nogle tilfælde vist sig at påvirke hormonproduktionen – både positivt og negativt. Overgangsalderen og graviditeten medfører store hormonelle ændringer på mange niveauer – herunder skjoldbruskkirtelhormon. Normalt genoprettes skjoldbruskkirtlen til normal hormonproduktion på sådanne tidspunkter.

Tidligere behandling for hyperthyreose kan i nogle tilfælde føre til overproduktion, der fører til underproduktion – så balancen aldrig bliver genoprettet.

Hypothyreose – symptomer og behandling

Igen er det ikke ualmindeligt, at symptomerne opstår gradvist og kan også ligne andre symptomer på sygdommen. I begyndelsen af hypothyreose kan du opleve følgende:

• Koncentrationsbesvær
• Træthed og udmattelse
• Du har lettere ved at fryse

Ovennævnte symptomer kan forværres med tiden, men der kan også opstå nye symptomer. Disse kan omfatte vægttab, smerter i muskler og led, lavere puls, forstoppelse, hårtab, problemer med at blive gravid og hukommelsestab.

For at forebygge hypothyreose anbefales det, at du holder dit jodniveau i skak. Det er nemt at teste din jodkoncentration derhjemme med en simpel hjemmetest.

Selve behandlingen består næsten altid af medicin, som i de fleste tilfælde er nødvendig hele livet igennem, men det kan også løse sig selv efter et år eller to.

Struma – forstørret skjoldbruskkirtel

Struma er betegnelsen for forstørrelse af skjoldbruskkirtlen. Nogle gange bliver den så stor, at den kan ses tydeligt omkring halsen, og i nogle tilfælde gør den det sværere at trække vejret og synke. Det kan også føles klumpet, når du rører ved det.

En forstørret skjoldbruskkirtel er et tegn på, at der er noget galt – men desværre kan de to ting udelukke hinanden. Hormonproduktionen kan påvirkes i begge retninger. Så struma kan føre til både hyperthyreose og hypothyreose.

Ellers forårsager struma ikke nogen specifikke symptomer, som ikke er direkte relateret til hormonproduktionen eller til at skjoldbruskkirtlen trykker mod halsen. Du kan derfor have struma, uden at du bemærker noget. I disse tilfælde er der ikke behov for behandling. Husk dog, at skjoldbruskkirtlen kan vokse langsomt med tiden, og at der kan opstå problemer senere hen.

Vil du måle, hvordan din skjoldbruskkirtel fungerer?
Her kan du teste TSH, frit T4 og frit T3 hjemmefra, og her kan du måle, om du har antistoffer i skjoldbruskkirtlen. Antistoffer i skjoldbruskkirtlen kan forårsage, at skjoldbruskkirtlen nedbrydes og føre til sygdomme som Hashimoto og Graves.

Kræft i skjoldbruskkirtlen

Kræft i skjoldbruskkirtlen kan ramme alle mennesker, men er mest almindelig hos voksne kvinder. Normalt viser kræften sig som en knude på ydersiden af kirtlen. Den knude, der opstår, kan dog have helt andre årsager – f.eks. de ovenfor beskrevne sygdomme. Det kan også være helt ufarligt.

Symptomerne på kræft i skjoldbruskkirtlen omfatter:

• Svært ved at synke og trække vejret
• Tryk på halsen
• Hæs stemme

En hæs stemme skyldes normalt, at knuden er længere inde i kroppen.

Der findes fire forskellige typer af skjoldbruskkirtelkræft, hvoraf den mest almindelige kaldes papillær skjoldbruskkirtelkræft. Mere end 75 % af alle tilfælde er papillær cancer.