Kortisol er vores såkaldte “stresshormon”, som hjælper os med at præstere bedre og handle i stressede situationer. Kortisol kan svinge i løbet af dagen og stige og falde afhængigt af situationen. En sund kortisolkurve bør være på sit højeste om morgenen og derefter falde gradvist i løbet af dagen. Med dagens konstante stress er det almindeligt, at kurven ser anderledes ud. F.eks. er det almindeligt at have en flad kurve ved træthed, mens kurven ved udbrændthed både er flad og meget lav.

Man kan føle sig meget stresset, men alligevel have et lavt kortisolniveau, når stressen har stået på i lang tid. Men på den anden side kan man også føle sig stresset og have et højt kortisolniveau. Man kan altså have de samme symptomer, men modsatte værdier, så det er vigtigt, at man måler kortisol, inden man starter en behandling. Ellers er det muligt, at man øger allerede høje kortisolniveauer eller sænker kortisolniveauer, der er for lave.

Med denne kortisoltest kan du måle dit kortisol ved syv lejligheder på en dag.

Serotonin og dopamin er eksempler på nogle neurotransmittere; de påvirker vores velbefindende og vores adfærd. Kronisk stress kan forstyrre balancen mellem neurotransmitterne og resultere i, at vi føler os deprimerede eller resultere i søvnløshed. Mange har oplevet, at stress kan føre til, at vi føler os dårligere mentalt. Og for at vi kan have det godt mentalt, skal serotonin, dopamin og noradrenalin være i balance.

Serotonin stimulerer kortisol. Ved akut stress stiger vores serotoninniveau først, men det kan gradvist falde, når stressen har stået på i længere tid.

Dopamin kaldes normalt vores “belønningshormon” og er nødvendigt for, at vi kan føle os motiverede og drevne. Der er en direkte forbindelse mellem afhængighed og dopamin som en måde at frigive mere dopamin på, da der er sket en ændring i hjernens belønningssystem. For høje niveauer kan dog føre til angst, hukommelsesproblemer, hyperaktivitet og humørsvingninger.

Ud over serotonin og dopamin kan du også måle adrenalin og noradrenalin med Neurotransmitter-testen Basic. Kortisol, adrenalin og noradrenalin regnes som vores stresshormoner. Adrenalin får vores hjerte til at slå hurtigere i stressede situationer, og vi får et “adrenalinrus”, dvs. ekstra energi. Noradrenalin hjalp os til at være mere opmærksomme og fokuserede i stressede situationer. Adrenalin og noradrenalin er meget ens og stimulerer vores centralnervesystem.

Hvis du er nysgerrig efter at måle dine neurotransmittere, måler testen Neutrotransmitters Basis serotonin, dopamin, adrenalin og noradrenalin, mens testen Neurotransmitters Plus måler GABA og glutamat ud over serotonin, dopamin, adrenalin og noradrenalin.

Hvis du kun ønsker at måle serotonin separat, kan du også gøre det.

Mange mennesker, der gennemgår stress, oplever også, at deres kønshormoner er ude af balance. Der er desværre ingen videnskabelig forklaring på, hvorfor så mange oplever denne sammenhæng, men frem for alt er der mange kvinder, der siger det samme. En teori siger dog, at da kortisol produceres af progesteron, vil kroppen under stress prioritere produktionen af kortisol; herefter kan progesteronniveauet falde. Her kan du måle dit østrogen- og progesteronniveau.

En væsentlig faktor, som ofte glemmes, er, at stress kan påvirke vores følsomhed over for forskellige fødevarer. Når vi er stressede, frigives der kortisol, men når dette er sket i stor udstrækning i lang tid, kan det reducere noget, der hedder immunoglobulin A (sIgA), som er et antistof, der findes i vores slimhinder. sIgA er et af vores første forsvar, der skal forsvare os mod sygdomsfremkaldende stoffer som bakterier og virus. Når niveauet af sIgA falder, kan det forstyrre tarmslimhinden, hvilket kan forårsage en utæt tarm, og når vi har en utæt tarm, kan vi begynde at reagere på mange forskellige fødevarer, som ikke er farlige.

Stress får også vores parasympatiske system til at blive nedreguleret. Vores parasympatiske system skal være aktivt, for at vi kan fordøje maden ordentligt. Når vores fordøjelsessystem er ude af balance, kan det medføre, at vi begynder at reagere på fødevarer, som ikke burde være skadelige for os.

For at helbrede tarmen skal du først fjerne ting, der forstyrrer, dvs. mad, som kroppen reagerer på. Hvis du vil måle hvilke fødevarer du reagerer på, kan du teste det via en af vores fødevareintolerancetests, og hvis du vil teste om du har en utæt tarm, kan du gøre det via en separat test eller vores omfattende tarmtest Tarm Helbredskontrollen XL.