Laktoseintolerance test

Sådan fungerer testen

Når du har afgivet din bestilling, modtager du et testkit med alt det, du skal bruge til at udføre testen selv, bortset fra mælk (550 ml), som du selv skal skaffe. Testen er en åndedrætstest, der måler koncentrationen af brint- og metangas efter at have drukket 550 ml mælk. Prøven indsamles ved fem lejligheder i løbet af tre timer. Det er bedst, hvis du tager prøven på tom mave og undgår at spise og drikke i løbet af testperioden. Dine prøver bliver sendt til analyse på vores laboratorium, og du får dit testresultat digitalt, når laboratoriet har analyseret dine prøver.

Testen for laktoseintolerance

Laktoseintolerance betyder, at tyndtarmen har en nedsat evne til at nedbryde mælkesukkeret, laktose, i tyndtarmen. Symptomerne er mavesmerter, diarré og flatulens. Laktoseintolerance er ufarlig, men kan være meget generende for den ramte. Det er almindeligt at forveksle laktoseintolerance med komælksallergi (også kaldet mælkeproteinallergi og mælkeallergi), som giver lignende problemer, men behandles forskelligt. Hos GetTested kan vi ved hjælp af en simpel åndedrætstest finde ud af, om du er laktoseintolerant gennem vores Laktoseintolerancetest.

Årsager til laktoseintolerance

At være laktoseintolerant betyder, at du er overfølsom over for laktose (mælkesukker). Laktose er et kulhydrat, der findes naturligt i mælk og andre mejeriprodukter. Laktoseintolerance skyldes laktasemangel, hvilket betyder, at du har mangel på enzymet laktase, som nedbryder laktose i tyndtarmen. Kroppen har derefter sværere ved at optage de næringsstoffer, som laktose giver, i kroppen. Uden nok laktaseenzym forbliver laktosen ufordøjet i tyndtarmen. Når laktose sendes videre til tyktarmen, vil tarmbakterier i stedet nedbryde den ufordøjede laktose, hvilket medfører dannelse af gasser, der kan føre til mavekramper og diarré. For at slippe af med problemerne er det nødvendigt at reducere eller udelukke mad og drikkevarer, der indeholder laktose. Når mængden af laktose i maden reduceres eller fjernes helt, forsvinder symptomerne ofte.

Laktoseintolerance er meget ualmindeligt blandt børn under fem år. Hvis et barn har problemer med maven, skyldes det oftest komælksallergi, men der kan naturligvis også være andre årsager. Det er derfor vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, så man derefter udelukker den rigtige mad for at slippe af med problemerne. Nedenfor kan du læse om forskellige årsager til laktoseintolerance.

Primær laktoseintolerance

Primær laktoseintolerance er den mest almindelige form for laktoseintolerance. Den er arvelig og er mere almindelig i Asien, Afrika og Sydeuropa. Primær laktoseintolerance skyldes nedsat produktion af enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde mælkesukker, også kendt som laktose. Det er normalt i perioden fra barn til ung voksen, at laktaseproduktionen begynder at falde hos personer med arvelig laktoseintolerance. For personer med primær laktoseintolerance er det almindeligt at have problemer med fødevarer, der indeholder meget mælkesukker, som f.eks. mælk. På den anden side fungerer fødevarer, der ikke indeholder så meget mælkesukker, ofte godt. Eksempler på sådanne fødevarer er hård ost, yoghurt, smør og sandwichmargariner, der indeholder smørfedt.

Sekundær laktoseintolerance

Sekundær laktoseintolerance, også kendt som midlertidig laktoseintolerance, opstår, hvis tyndtarmsslimhinden er beskadiget på grund af en ubehandlet tarmsygdom eller parasitinfektion. Et eksempel på en sådan sygdom er glutenintolerance, hvor gluten forårsager betændelse, der nedbryder tarmslimhinden i tyndtarmen. Hvilket betyder, at næringsstoffer ikke kan optages. Sekundær laktoseintolerance forsvinder som regel, når den egentlige årsag til problemet er blevet behandlet, og tarmskaden er helet.

Medfødt laktoseintolerance

Medfødt laktoseintolerance er meget ualmindeligt og betyder, at kroppen slet ikke kan producere laktase. I modsætning til primær og sekundær (midlertidig) laktoseintolerance er medfødt laktoseintolerance en sygdom. Den er genetisk overført og konstateres allerede efter fødslen. Barnet får vandig diarré, så snart det begynder at spise modermælk eller modermælkserstatning. For at barnet kan undgå problemerne, er det nødvendigt med laktosefri modermælkserstatning. Personer med medfødt laktoseintolerance har normalt brug for at spise mad med så lidt mælkesukker som muligt hele livet igennem.

Laktoseintolerance og komælksallergi

Mange mennesker forveksler laktoseintolerance med komælksallergi (også kaldet mælkeproteinallergi eller mælkeallergi), selv om der er tale om to helt forskellige ting. Hvis du har allergi over for mælkeprotein, tåler du ikke proteinerne i mælken. I modsætning til laktoseintolerance, hvor det er mælkesukkeret, eller laktose, der giver problemer. Mælkeproteinallergi skyldes, at kroppens immunsystem reagerer på et eller flere proteiner, der findes i mælk. Immunsystemet producerer derefter særlige antistoffer, såkaldte immunoglobuliner (IgE), som derefter aktiverer immunceller i kroppen, der forårsager betændelse. Symptomerne er opkastninger, mavesmerter, diarré og hudreaktioner i form af eksem og nældefeber og i nogle tilfælde astma eller anafylaktiske reaktioner. For følsomme mælkeallergikere kræves der undertiden meget små mængder for at få en reaktion. Personer med mælkeproteinallergi frarådes helt at spise og drikke mælkeprodukter. Mælke- og gedemælksprodukter skal også udelukkes. Også mejeriprodukter, der er laktosefri og laktosereducerede.

Da symptomerne på laktoseintolerance og komælksallergi ligner hinanden, er det derfor meget vigtigt at søge hjælp og tage blodprøver for at få stillet den korrekte diagnose. GetTested tilbyder både allergitest og laktoseintolerancetest.

Forskellen på måling af laktoseintolerance via åndedrætstest og DNA-test

Ved laktoseintolerance har man mere brint i udåndingsluften efter at have drukket 550 ml mælk, da en mangel på enzymet laktase (som skal nedbryde laktosen) betyder, at laktosen ikke nedbrydes ordentligt og kan gære og danne gasser i tyktarmen.

På den anden side viser en DNA-test for laktoseintolerance kun, om man har arvelig laktoseintolerance, men ikke om man rent faktisk lider af den.