Hvilke markører analyseres:
- Kreatinin (nyrer)
- Urinstof (nyrer)
- Amylase (bugspytkirtel)
- GGT (lever)
- FIK (AST, lever)
- GPT (ALT, lever)
- AP (ALP, lever)
- Kolesterol (i alt)
- Triglycerider
- LDL kolesterol
- HDL-kolesterol
- HS-CRP (betændelse)
- TSH (skjoldbruskkirtlen)
- Vitamin B9 (folat/folinsyre)
- Vitamin B12 (cobalamin)
- Vitamin D3 (25OH)
- E-vitamin (d-alfa-tokoferol)
- Q10 (metabolisme)
- Ferritin (lagret jern)
- Selen
- Kobber
Hvordan fungerer testen?
Testen er en blodprøve, der tages derhjemme via et prik i fingeren og så presser man blod ud, som man drypper ned i et rør. Testen skal tages på tom mave om morgenen. Prøven sendes derefter til laboratoriet til analyse, og du vil modtage dit svar digitalt, så snart laboratoriet har analyseret din prøve. Forsendelse til laboratoriet er inkluderet i prisen.
Hvad er kreatinin?
Kreatinin er et stof, der normalt dannes i musklerne og udskilles via nyrerne i urinen og bruges som markør til at analysere nyrernes funktion. Kreatin dannes, når kroppen nedbryder musklernes energireserve (kreatinfosfat). Værdien kan variere fra person til person, fordi værdien er relateret til kroppens muskelmasse. Muskuløse mennesker kan have lidt højere værdier end andre, uden at det betyder, at nyrefunktionen er nedsat. Kreatinværdien kan også midlertidigt stige, hvis du har spist meget kød, især kogt kød, eller tager kreatintilskud.
Hvorfor analyseres kreatinin?
Som mange andre stoffer filtreres kreatin fra dit blod i nyrerne og udskilles derefter i urinen. Hvis dine nyrer er beskadigede og ikke kan fungere normalt, stiger mængden af kreatin i blodet. Derfor er kreatin en markør, der bruges til at analysere nyrefunktionen.
Der laves derfor en kreatin-blodprøve for at se, om nyrerne fungerer normalt, samt hvor godt nyrerne fungerer hos personer, der tager kosttilskud og medicin, der kan forårsage nyreskade.
Hvad er urinstof?
Urea er et nitrogenrigt affaldsprodukt, der dannes ved nedbrydning af proteiner og aminosyrer i leveren. Efter at urinstof er dannet i leveren, udskilles det fra kroppen gennem nyrerne og urinen.
Hvorfor analysere urinstof?
Urea analyseres, når man vil skabe et billede af kroppens omsætning af proteiner og aminosyrer. Den kan også bruges til at give et billede af kroppens væskebalance. Det mest almindelige er dog, at urinstof analyseres for at evaluere kroppens nyrefunktion. Ved nedsat nyrefunktion ophobes urinstof i blodet, når nyrerne ikke længere kan udskille det urinstof, der dannes under kroppens forskellige stofskifteprocesser.
Hvad er amylase?
Amylase er et enzym, der produceres i fordøjelseskanalens eksokrine kirtler (spytkirtler og bugspytkirtel/pancreas) men også i mindre mængder i nogle andre organer. Amylase katalyserer nedbrydningen af polysaccharider som stivelse og glykogen. Den samlede aktivitet af amylase i blodet udgør normalt omkring halvdelen fra spytkirtlen (spytamylase) og halvdelen fra bugspytkirtlen/pancreas.
Hvad er GGT?
GGT er et enzym, der hovedsageligt findes i leverceller, men også til en vis grad i bugspytkirtlen og nyrerne og spiller en nøglerolle i afgiftningen af alkohol og andre stoffer eller giftige stoffer i leveren.
Hvorfor analysere GGT?
GGT måles som en del af en levertest sammen med GOT/AST og GPT/ALT for at se, om der er symptomer, der indikerer en leversygdom. Nogle symptomer på leverskade omfatter gulsot, kvalme, opkastning, mavesmerter, kløe og træthed.
GGT kan bruges sammen med andre markører til at forudsige fedtleversygdom. Dette er en tilstand, hvor fedt lagres i leveren på grund af en usund kost og livsstil. Dette kan i sidste ende føre til levercirrose, hvis det ikke kontrolleres. Det er også en indikator for leverskade på grund af overforbrug af alkohol. GGT-niveauer tager normalt op til en måned at normalisere efter alkoholforbruget stopper.
Hvad er GOT/ASAT?
GOT/AST er et enzym, der normalt findes i bugspytkirtlen, hjertet, leveren, nyrerne, musklerne og røde blodlegemer. Niveauet af GOT/AST i blodet er under normale omstændigheder lavt. Når kropsvæv eller et organ såsom hjertet eller leveren er sygt eller skadet, frigives yderligere GOT/AST til blodbanen.
Mængden af GOT/AST i blodet er direkte relateret til omfanget af vævsskade. Efter alvorlig skade stiger GOT/ASAT-niveauerne i 6 til 10 timer og forbliver forhøjede i omkring 4 dage. GOT/ASAT-testen udføres normalt samtidig med en alaninaminotransferase (ASAT/GPT)-test. Forholdet mellem AST/GPT og ALT/GOT kan hjælpe med at bestemme, om leveren eller et andet organ er blevet beskadiget, og om alkoholforbrug har været årsag til leverskaden.
Hvorfor analysere GOT/ASAT?
GOT/ASAT testen er lavet for at kontrollere leverens tilstand, og om den er blevet beskadiget. Ved hjælp af testen er det muligt at identificere leversygdomme, især hepatitis og skrumpelever. Leversygdomme kan give symptomer som smerter i den øvre del af maven, kvalme, opkastning og nogle gange gulsot i mere alvorlige tilfælde. Andre formål kan være at finde ud af, om gulsot var forårsaget af en blod- eller leversygdom, eller at overvåge virkningen af kolesterolsænkende medicin og andre lægemidler, der kan skade leveren.
Hvad er GPT/ALT?
GPT/ALT er et enzym, der normalt findes i bugspytkirtlen, hjertet, leveren, nyrerne, musklerne og røde blodlegemer. En GPT/ALT-test måler mængden af dette enzym i blodet. GPT/ALT findes hovedsageligt i leverceller og i små mængder i blodet.
I modsætning til GOT/AST findes GPT/ALT kun i levercellers cytoplasma, så værdien kan være lavere ved leverskade end ved prøvetagning af AST. Viral hepatitis forårsager meget høje GPT/ALT-værdier. Mængden af GPT/ALT i blodet halveres på cirka 36 timer. En GPT/ALAT test udføres normalt samtidig med en test for GOT/ASAT. Forholdet mellem AST/GPT og ALT/GOT kan hjælpe med at bestemme, om leveren eller et andet organ er blevet beskadiget, og om alkoholforbrug har været årsag til leverskaden.
Hvorfor analysere GPT/ALT?
GPT/ALT-testen er lavet for at kontrollere leverens tilstand, og om den er blevet beskadiget. Ved hjælp af testen er det muligt at identificere leversygdomme, især hepatitis og skrumpelever forårsaget af alkohol og stoffer. Leversygdomme kan give symptomer som smerter i den øvre del af maven, kvalme, opkastning og nogle gange gulsot i mere alvorlige tilfælde. Andre formål kan være at finde ud af, om gulsot var forårsaget af en blod- eller leversygdom, eller at overvåge virkningen af kolesterolsænkende medicin og andre lægemidler, der kan skade leveren.
Hvad er AP/ALP?
AP/ALP er et enzym, der findes i hele kroppen, men i ekstra store mængder i leveren og knoglerne.
Hvorfor analysere AP/ALP?
Da AP/ALP hovedsageligt er til stede i leveren og skelettet, kontrolleres det først og fremmest, hvis der er mistanke om sygdom i disse væv. AP/ALP-værdien bør altid vurderes sammen med andre levermarkører.
Hvad er kolesterol?
Kolesterol er et lipid (et fedtlignende stof), der forekommer naturligt i kroppen. Kroppen bruger kolesterol til at bygge celler og producere hormoner. En kolesteroltest, måler mængden af det totale kolesterol i blodet. Kolesterol rejser i blodet knyttet til et protein. Denne kolesterol-proteinpakke kaldes et lipoprotein.
Hvorfor analysere kolesterol?
For meget kolesterol i blodet kan føre til aflejringer i blodkarrene (“åreforkalkning”), hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. En kolesteroltest kan påvise disse risici og gøre det muligt at træffe forebyggende foranstaltninger. Oftest er det en dårlig kost, der bidrager til et usundt kolesteroltal.
Hvad er triglycerider?
Triglycerider er en fedttype, der sammen med kolesterol udgør kroppens hovedtyper af fedt. Triglycerider bruges af kroppen som energikilde, mens kolesterol er nødvendigt for at opbygge celler og danne hormoner. Triglycerider får vi hovedsageligt gennem kosten, kolesterol findes også i kosten, men for det meste dannes af kroppen selv. Mængden af kolesterol, som kroppen danner, afhænger til en vis grad af den type fedt, vi spiser i kombination med genetiske faktorer, der påvirker kolesterolsyntesen. Derudover påvirkes kroppens kolesteroltal og triglycerider også af forskellige hormoner.
Kolesterol- og triglyceridtest måler den samlede mængde fedt (kolesterol og triglycerider) i blodet. Kolesterol transporteres i blodet bundet til et protein. Denne kolesterol-proteinpakke kaldes et lipoprotein. Ved hjælp af lipoproteinanalyse er det muligt at se niveauet af totalkolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider i blodet.
Hvorfor analysere triglycerider?
En høj triglyceridværdi sammen med en høj LDL-kolesterolværdi kan øge risikoen for hjertekarsygdomme, sammenlignet med kun at have et højt LDL-kolesterol.
Hvad er LDL-kolesterol?
Forkortelsen LDL står for “low-density lipoprotein”, det vil sige lipoprotein med lav densitet (tykkelse). LDL-kolesterol transporterer fedt og en lille mængde protein fra leveren til andre dele af kroppen.
Hvorfor analysere LDL-kolesterol?
Et normalt niveau af LDL-kolesterol i blodet er nyttigt, fordi kolesterol derefter transporteres ud til kropsdelene, der har brug for det. Men LDL-kolesterol kaldes nogle gange for “dårligt kolesterol”, fordi et forhøjet niveau i blodet kan betyde en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Hvad betyder en høj LDL-kolesterolværdi?
Høje LDL-niveauer ses ved primær og sekundær hyperkolesterolæmi. Primær hyperkolesterolæmi skyldes genetiske faktorer, hvoraf den mest almindelige form er familiær hyperkolesterolæmi (FH). Sekundær hyperkolesterolæmi ses bl.a. ved underaktiv skjoldbruskkirtel (hypothyroidisme), nefrotisk syndrom, obstruktive leversygdomme og diabetes.
Hvad er HDL-kolesterol?
Forkortelsen HDL står for “high-density lipoprotein”, det vil sige lipoprotein med høj densitet (tykkelse), og er en af de klasser af lipoproteiner, der transporterer kolesterol i blodet. HDL består hovedsageligt af protein med en lille mængde kolesterol. HDL-kolesterol anses for godartet, fordi det fjerner overskydende kolesterol fra væv og transporterer det til leveren til forbrænding. Derfor kaldes HDL-kolesterol ofte for det “gode” kolesterol, men det er ikke helt så enkelt i virkeligheden.
Høje niveauer af kolesterol har vist sig at være forbundet med udviklingen af åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme. Når kolesterolniveauet i blodet stiger (så der ikke fjernes nok af HDL), kan det lagres på væggene i blodkarrene. Disse aflejringer, også kendt som plak, kan bygge op og få karvæggene til at blive stive, og kan i sidste ende indsnævre åbningerne af blodkarrene, hvilket bremser blodgennemstrømningen.
Et højere niveau af HDL i blodet kan reducere risikoen for at udvikle plak ved at fjerne kolesterol fra blodet og derved mindske risikoen for hjerteanfald eller slagtilfælde.
Hvorfor analysere HDL-kolesterol?
HDL-kolesterol analyseres normalt sammen med andre lipidtests, herunder totalkolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider som en del af en lipidprofil under et sundhedstjek. Dette gøres for at finde usunde niveauer af lipider og for at bestemme risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
HDL-kolesterol bør overvåges regelmæssigt, hvis tidligere testresultater har vist en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvis en person har haft et hjerteanfald, eller hvis nogen er i behandling for højt kolesteroltal. Nogle risikofaktorer for dårlige kolesterolniveauer omfatter:
- Rygning
- Alder (mænd 45 år eller ældre eller kvinder 55 år eller ældre)
- Hypertension (blodtryk på 140/90 eller højere eller tager medicin mod forhøjet blodtryk)
- Familiehistorie med for tidlig hjertesygdom (hjertesygdom hos en nær slægtning)
- Eksisterende hjertesygdom eller tidligere hjerteanfald
- Diabetes
HDL-niveauer kan også kontrolleres med jævne mellemrum for at evaluere effekten af kost- og livsstilsændringer, der har til formål at øge ens HDL-niveauer.
Hvad er hs-CRP?
Almindelig CRP (ofte kaldet “quick sinker”) er bedst kendt som en infektionstest, men spiller også en rolle i risikovurderingen for risikoen for at lide af hjerte-kar-sygdomme. CRP er en forkortelse for C-reaktivt protein, som er et protein, der dannes i og frigives fra leveren i forbindelse med infektion (primært bakterielle infektioner), betændelse eller efter forskellige former for traumer såsom et kirurgisk indgreb. Almindelig CRP måler de høje CRP-niveauer, der opstår i forbindelse med infektionssygdomme eller vævsskader, mens en højfølsom CRP (hs-CRP) måler den kroniske lavgradige inflammation, der kan være til stede i kroppen hos ellers raske personer.
Hvorfor analysere hs-CRP?
Den seneste forskning har vist, at kronisk lavgradig inflammation i kroppen kan være en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme som hjerteanfald og slagtilfælde. Hjerte-kar-sygdomme opstår som regel på grund af plakdannelse i kroppens store blodkar, såkaldt åreforkalkning. På trods af navnet handler åreforkalkning ikke om aflejring af calcium i vores blodkar, men om aflejring af kolesterol og ophobning af aktiverede immunceller. Denne proces er både forårsaget og forværret af en kronisk lavgradig inflammation i kroppen, som kan måles ved højsensitiv CRP i blodet.
Hvad er TSH?
TSH står for thyroidstimulerende hormon og er et hormon, der frigives fra hypofysen via signaler fra hypothalamus i hjernen. Mængden af TSH i blodet afhænger af, hvor godt skjoldbruskkirtlen fungerer, og reguleres via en feedback-mekanisme, der fortæller hjernen, at kroppens skjoldbruskkirtelniveauer er tilstrækkelige og holder TSH inden for normalområdet.
Eventuelle problemer med denne feedback-mekanisme forårsager en forstyrrelse i skjoldbruskkirtlens funktion, som kan aflæses ved hjælp af en TSH-test. Hvis der ikke er nok skjoldbruskkirtelhormoner i blodet, stimuleres hypofysen til at udskille TSH, som igen stimulerer skjoldbruskkirtlen til at danne og frigive flere skjoldbruskkirtelhormoner i form af T4 og T3 til blodet. Hvis skjoldbruskkirtlen ikke reagerer på TSH-signalet, vil TSH-værdien stige.
Skjoldbruskkirtlen er et sommerfugleformet organ, der vikler sig rundt om luftrøret forrest på halsen, lige under strubehovedet. Det producerer thyreoideahormon, som er nøglen til at regulere kroppens stofskifte. Dysfunktion af skjoldbruskkirtlen, i form af en under- eller overaktiv skjoldbruskkirtel, rammer 2-4 % af befolkningen og er 10 gange mere almindelig hos kvinder sammenlignet med mænd.
Hvorfor analysere TSH?
En TSH-test måler mængden af thyreoidea-stimulerende hormon i blodet. Der er flere grunde til, at du ønsker at analysere dine TSH-niveauer. Hovedårsagen er at kontrollere, om skjoldbruskkirtlen fungerer korrekt. Analyse af frit T4 og T3 giver sammen med TSH et billede af kroppens skjoldbruskkirtelfunktion og bruges til at påvise mulig hypothyroidisme (underfunktion af skjoldbruskkirtlen) eller hyperthyroidisme (overfunktion af skjoldbruskkirtlen). Ved etableret hyper- eller hypothyroidisme kan en TSH-test hjælpe med at vurdere, om problemet skyldes skjoldbruskkirtlen eller hypofysen.
TSH er også en følsom markør til at følge behandlingseffekten af thyreoideahormonerstatning (f.eks. Levaxin eller Euthyrox). En TSH-test anbefales med jævne mellemrum, når en person er i behandling for en skjoldbruskkirtellidelse med 6-8 uger som et passende interval. For dem, der er interesseret i en mere omfattende skjoldbruskkirteltest inklusive antistoffer, tilbyder vi også dette.
Hvad er folat/folinsyre?
Folat eller folinsyre (syntetisk folat) også kendt som vitamin B9 er en vigtig faktor for vækst og er en forudsætning for dannelsen af røde blodlegemer og for normal celledeling.
Hvorfor analysere folat/folinsyre?
Folat/folinsyre analyseres for at bestemme en mulig folatmangel. De mest almindelige årsager til folatmangel er som følger:
- Cøliaki – dominerende årsag, ofte med samtidig B12- og jernmangel
- Graviditet – øget behov
- Hæmolytisk anæmi – øget behov
- Nyresvigt
Hvad er vitamin B12?
Vitamin B12, også kendt som cobalamin, er 1 af 8 B-vitaminer. Alle B-vitaminer hjælper kroppen med at omdanne den mad, vi spiser, til energi. B-vitaminer er også nødvendige for sund hud, hår, øjne og normal leverfunktion. De hjælper også nervesystemet til at fungere normalt.
Hvorfor har vi brug for vitamin B12?
Vitamin B12 er et særligt vigtigt vitamin til at opretholde sunde nerveceller, og det hjælper med produktionen af DNA og RNA. Vitamin B12 arbejder tæt sammen med vitamin B9, også kaldet folat eller folinsyre (en syntetisk form for folat), for at skabe røde blodlegemer og opretholde et normalt blodtal.
Sammenhængen mellem vitamin B12 og folat
Vitamin B12 og folat arbejder sammen om at producere S-adenosylmethionin (SAMe). SAMe er kroppens universelle methyldonor og spiller en rolle i immunsystemet, vedligeholder cellemembraner og hjælper med at producere og nedbryde kemikalier i hjernen, såsom dopamin, serotonin og melatonin. Manglende enten B12-vitamin og/eller folat kan reducere niveauet af SAMe i kroppen.
Vitamin B12, B6 og B9 (folat) arbejder også sammen for at holde homocystein inden for normalområdet. Høje niveauer af homocystein er forbundet med hjerte-kar-sygdomme. Men videnskaben har ikke været i stand til fuldt ud at afgøre, om homocystein er en årsag til hjerte-kar-sygdomme eller blot en markør, der indikerer, at nogen kan have hjerte-kar-sygdom. Mere forskning er nødvendig for at fastslå dette.
Hvilke symptomer kan B12-mangel forårsage?
Det er usædvanligt, at unge mennesker mangler vitamin B12, men det er ikke ualmindeligt, at ældre har mangel. Det kan skyldes, at de har mindre mavesyre, som kroppen skal bruge for at optage B12. Lave niveauer af B12 kan forårsage en række symptomer, herunder:
- Træthed
- Åndedrætsbesvær
- Diarré
- Nervøsitet
- Følelsesløshed
- Stikkende fornemmelse i fingre og tæer
- Alvorlig mangel på B12 forårsager nerveskader
Hvilke risikogrupper findes for B12-mangel?
De mennesker, der er mest udsatte for B12-mangel, omfatter:
- Veganere og vegetarer, der ikke spiser mælkeprodukter eller æg, da vitamin B12 kun findes i animalske produkter, undtagen i spormængder i uvaskede grøntsager
- Mennesker der har problemer med at optage næringsstoffer på grund af Crohns sygdom, bugspytkirtelsygdom, vægttabskirurgi eller visse lægemidler
- Mennesker med spiseforstyrrelser
- Mennesker med HIV
- Mennesker med diabetes
Folat/folinsyre kan maskere B12-mangel
Folat/folinsyre (vitamin B9), især når det tages i høje doser, kan maskere symptomerne på vitamin B12-mangel. Faren ved dette er, at man uden symptomer kan gå rundt med en B12-mangel og ikke vide om det, og dermed kan risikere at udvikle mere alvorlige konsekvenser, f.eks. nerveskade, der er irreversibel.
Hvad er D-vitamin?
I modsætning til hvad navnet antyder, er D-vitamin et steroidhormon. D-vitamin har stor indflydelse på vores helbred, fordi det påvirker hundredvis af gener i de fleste af kroppens celler. D-vitamin påvirker kroppens evne til at optage fosfor og calcium, som er nødvendige stoffer for en normal knoglestruktur og normale tænder. D-vitamin spiller også en vigtig rolle i immunsystemets normale funktion.
Når vi opholder os udendørs om sommeren, opbygger vi et lag af D-vitamin, som kroppen så indtager i den mørke del af året. Kroppen lagrer derefter D-vitamin i cirka tre måneder (personlig variation opstår), så det er først tre måneder efter de solrige måneder, at vi mærker lavt D-vitamin niveau.
Hvorfor analysere D-vitamin?
D-vitamin er en vigtig bestanddel af kroppens stofskifte og mangel på D-vitamin spiller en rolle i mange sygdomme. Risikoen for infektionssygdomme samt vinter- og forårsdepressioner, sclerose, kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, generel ømhed og overvægt kan øges ved D-vitaminmangel.
Hvilket niveau af D-vitamin skal man have?
Kroppens niveau af D-vitamin varierer naturligt hen over året. I vintermånederne er UV-stråling for svag til, at kroppen kan producere D-vitamin. D-vitamin lagres i kroppen, så hvis du har fået nok sollys i sommermånederne, vil din krop bruge det D-vitamin, der er til rådighed. Har du lagret mindre fra sommeren, øges risikoen for, at dit D-vitamin niveau falder til et mangelfuldt niveau allerede i efteråret.
- <25 nmol/L mangel
- 25-50 nmol/L insufficiens
- >50 nmol/L tilstrækkelighed
- >100-125 nmol/L optimalt niveau
- >150 nmol/L øger risikoen for nyresten
- >250 nmol/L potentielt giftig
Kan man overdosere D-vitamin?
Store mængder (over 250 nmol/L) D-vitamin er giftige og kan føre til høje niveauer af calcium i blodet, kalkaflejringer i nyrerne og nyresvigt. Det er ikke muligt at overdosere D-vitamin alene gennem kosten, men hvis du tager kosttilskud, der indeholder store mængder D-vitamin, kan du overdosere.
Hvad betyder en høj D-vitaminværdi?
Høje D-vitamin-niveauer ses ved hyperparathyroidisme (ualmindelig), ved store indtag af D-vitamin (hovedsageligt via kosttilskud), sarcoide og andre granulomatøse sygdomme med øget calciumkoncentration og i nogle tilfælde under graviditet. Dette kan føre til hypercalcæmi og metastatisk bløddelsforkalkning. Halveringstiden for D-vitamin anses for at være 2-3 uger, mens den terminale halveringstid er betydeligt længere.
Hvad er E-vitamin?
E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der forekommer i flere forskellige former, hvoraf alfa-tocopherol er den mest almindelige form. E-vitamins primære rolle i kroppen er at fungere som en antioxidant for at beskytte kroppens celler mod frie radikaler, der forårsager oxidativt stress. E-vitamin spiller også en rolle i immunsystemet og kan forebygge blodpropper.
Hvorfor analysere E-vitamin?
E-vitamin spiller en vigtig rolle som antioxidant i kroppen og bidrager også til normal immunfunktion.
Michael –
Hej,
Dette er en fantastisk test, jeg elsker den omfattende og detaljeret rapport over min sundhedsstatus. At man med en sådan test kan vurdere, ud fra en lang række parametre, giver mig en meget bedre indsigt i min krop og vilken “status” kroppen er i pt!
1000 tak for et fantastisk produkt som jeg helt sikkert vil købe igen 🙂
Benedicte –
Med GetTesteds sundhedsstatus-test fik jeg hurtige og præcise resultater. Det gav mig ro i sindet at vide præcis, hvordan jeg står sundhedsmæssigt. Testen var nem at bruge, og instruktionerne var lette at følge.
Thorkild –
Jeg er meget tilfreds med denne test. Den ankom hurtigt, og det var let at tage testen. Resultaterne var klare og lette at forstå, og de gav mig en god idé om min generelle sundhedstilstand.
Holm –
Som en person, der altid er bekymret for min sundhed, var denne test fantastisk. Den var nem at bruge, og jeg fik mine resultater hurtigt. Jeg kan nu tage proaktive skridt til at forbedre min sundhed baseret på mine resultater.
Tilde –
Super tilfreds! Hurtig og præcis.
Dagmar –
God service, nem proces.
Birgitte –
Sundhedsstatus-testen gav mig værdifuld indsigt i min sundhed. Den var let at bestille, instruktionerne var klare, og jeg modtog mine resultater hurtigt. Jeg er meget tilfreds med min oplevelse. 🙂
Mogens –
Gav mig hurtigt indblik i min sundhed.
Asger Engel –
Enkel at bruge, hurtige resultater.
Gustav –
Effektiv og pålidelig test.
Ejnar –
Jeg er meget imponeret over GetTesteds sundhedsstatus-test. Testen ankom hurtigt, og det var nemt at tage den. Jeg modtog mine resultater inden for kort tid, hvilket hjalp mig med at forstå min aktuelle sundhedstilstand.
Nanna Storgaard –
Dette har været en fantastisk oplevelse. Jeg modtog min test inden for kort tid, og instruktionerne var lette at følge. Resultaterne kom hurtigt og var lette at forstå.