HbA1c (Glykeret hæmoglobin) er en biomarkør, der afspejler det gennemsnitlige blodsukkerniveau over de seneste to til tre måneder. Det dannes, når glukose binder sig til hæmoglobin i de røde blodlegemer og fungerer som en vigtig indikator for langsigtet blodsukkerkontrol. Forhøjede HbA1c-niveauer tyder på dårlig glukoseregulering og anvendes almindeligvis til diagnosticering og håndtering af diabetes.
Et højt HbA1c-niveau indikerer typisk, at en persons blodsukkerniveau konsekvent har ligget over normalområdet i en længere periode. Det kan tyde på ukontrolleret diabetes eller et behov for at justere den nuværende diabetesbehandlingsplan. Det øger også risikoen for diabetesrelaterede komplikationer, hvilket understreger behovet for effektiv blodsukkerkontrol.
For personer med diabetes anbefales det typisk at teste HbA1c-niveauet hver 3.-6. måned. Denne hyppighed kan variere afhængigt af diabetestypen, og hvor godt den bliver behandlet.
HbA1c-tests er en nøglekomponent i diagnosticeringen af diabetes, da de afspejler langsigtede glukoseniveauer snarere end kortsigtede eller daglige udsving.
Nej, daglige blodsukkermålinger giver øjeblikkelige, kortsigtede glukoseniveauer, mens HbA1c afspejler de gennemsnitlige blodsukkerniveauer over et par måneder. Begge dele er vigtige for en omfattende diabetesbehandling.