Dette forhold repræsenterer forholdet mellem mere cytotoksiske galdesyrer (f.eks. lithocholsyre og deoxycholsyre) og beskyttende galdesyrer såsom ursodeoxycholsyre (UDCA). En forhøjet ratio kan indikere øget oxidativt eller inflammatorisk stress i leveren eller tarmmiljøet. En lavere ratio, med højere niveauer af neurobeskyttende galdesyrer, indikerer bedre galdesyrehomeostase og reduceret cellulært stress. Balancerede værdier understøtter optimal leverafgiftning og metabolisk modstandsdygtighed.

Denne ratio afspejler balancen mellem potentielt skadelige (cytotoksiske) galdesyrer—såsom lithocholsyre og deoxycholsyre—og beskyttende galdesyrer som ursodeoxycholsyre (UDCA). Den giver indsigt i oxidativ, inflammatorisk og metabolisk stress, der påvirker lever–tarmsaksen.
Et højere forhold kan indikere øget oxidativt eller inflammatorisk stress, nedsat afgiftning af galdesyrer eller reduceret omdannelse af giftige galdesyrer til beskyttende former. Det kan også afspejle mikrobiologisk ubalance eller overdreven produktion af galdesyre.
Et lavere forhold tyder generelt på større leverbeskyttelse, effektiv genanvendelse af galdesyre og reduceret cellulært stress. Det kan ses, når UDCA-niveauerne er tilstrækkelige til at neutralisere cytotoksiske galdesyrer.
Støtte til leverens afgiftning, opretholdelse af tarmens mikrobielle balance og sikring af tilstrækkeligt antioxidantindtag kan hjælpe med at regulere dette forhold. Næringsstoffer som taurin, glycin og fosfatidylcholin, sammen med en afbalanceret kost og tilstrækkelig hydrering, understøtter galdesyrehomeostase og metabolisk modstandsdygtighed.
