Vitamin D er vigtigt for stærke knogler
D-vitamin regulerer den mængde calcium, som kroppen kan optage fra tarmene og overføre til blodet. Et lavt D-vitaminniveau kan øge din risiko for osteoporose og knoglebrud. Kvinder har en højere risiko i overgangsalderen som følge af, at det knogleopbyggende hormon østrogen reduceres, kombineret med mangel på vigtige vitaminer og mineraler. Personer med anoreksi er også i høj risiko, fordi de har tendens til at have ernæringsmangel, herunder mangel på D-vitamin, og lave niveauer af østrogen. Livsstilsfaktorer som rygning, stress og fysisk aktivitet er også risikofaktorer.
Har du brug for tilskud af D-vitamin, hvis du opholder dig meget i solen?
Verdenssundhedsorganisationen anslår, at ca. 1 milliard mennesker lider af D-vitaminmangel, især dem, der bor i områder med overskyet vejr hele året rundt. Når vi udsættes for sollys (UV-stråling), omdannes kolesterol i kroppen til D-vitamin (D3, som den aktive form kaldes). Det er velkendt, at UV-stråling øger risikoen for hudkræft og får huden til at ældes hurtigere, men det er imidlertid denne type stråling, der er nødvendig for, at der kan dannes aktivt D-vitamin i huden. Hvor meget stråling man bliver udsat for, og dermed hvor meget omdannelse huden kan lave, afhænger af hvor stor hudoverflade der er udsat, og hvilken hudfarve man har (hvor meget melanin man har). Det afhænger også af årstiden, geografisk opholdssted og hvor meget tid man opholder sig udendørs. Personer med mørkere hud har sværere ved at danne vitaminet end personer med lysere hud og skal derfor udsættes for mere sol for at opnå den samme mængde D-vitamin.
Vitamin D mangel er almindeligt
Et normalt niveau af D-vitamin er vigtigt for celleproduktionen i kroppen og kan føre til færre hvide blodlegemer, hvilket gør os mindre modstandsdygtige og mere modtagelige over for infektioner. D-vitaminmangel kan også føre til muskel- og skeletnedbrydning samt forhøjet blodtryk. Der er også undersøgelser, der peger på en stærk sammenhæng mellem D-vitaminmangel og hjerte-kar-sygdomme, depression og visse former for kræft.
Særligt sårbare over for D-vitaminmangel er ældre mennesker, som har en nedsat evne til at producere vitaminet i kroppen. Ældre mennesker tilbringer normalt også mindre tid i sollys.
Kostkilderne er hovedsagelig fed fisk (f.eks. laks og makrel), mejeriprodukter, æggeblommer og dyr. Aktivt D-vitamin findes slet ikke i grøntsager, så for dem, der helt udelukker dyr og mejeriprodukter, er risikoen for at få vitaminmangel endnu større.
Symptomer på Vitamin D mangel
D-vitaminmangel viser sig ved mange uspecifikke symptomer:
- Træthed / udmattelse
- Dårligt humør
- Søvnforstyrrelser
- Smerter i hoved og nakke
- Muskelsvaghed
- Øget modtagelighed for infektioner
Sådan tester man for vitamin D
D-vitaminprøven er en test, der udføres fra blodet (serum). Når du har afgivet din bestilling, sender vi dig et testkit, som indeholder alt det, du skal bruge for at kunne tage blodprøven derhjemme. Det er en kapillær blodprøve, hvilket betyder, at du foretager den via et lille stik i fingeren. Din prøve sendes derefter til vores laboratorium, som analyserer den, og du modtager testens svar digitalt. Hurtigt, nemt og enkelt!
bjarke –
Som jeg rigtigt nok havde på fornemmelsen, havde jeg for lidt D vitamin i kroppen. Tak være denne test kan jeg nu gøre noget ved problemet og synes allerede at det er blevet bedre. Vil helt sikkert købe en ny test om en måneds tid, og se hvad resultatet bliver der. 🙂 tak